NA og DF angriber blasfemi-paragraf

14-02-08: 16:39 | af: maka

Pia Kjærsgaard og Naser Khader kan enes om modstand mod blasfemiparagraffen.
Foto: Scanpix

Dansk Folkeparti, Ny Alliance, SF og Enhedslisten vil af med blasfemi-paragraffen, der ikke er brugt siden 1938.

Dansk Folkeparti, Ny Alliance, SF og Enhedslisten vil af med straffelovens blasfemiparagraf. Den er igen blevet aktuel at diskutere, efter Muhammed-tegningerne har udløst et mord-komplot mod en af tegnerne.

Denne gang er det Enhedslisten, der vil fremsætte et lovforslag om at afskaffe paragraffen - og i øvrigt samtidig adskille kirke og stat.

"Staten skal hverken beskytte religion mere end andre opfattelser af, hvordan verden hænger sammen, eller støtte en enkelt religiøs opfattelse på bekostning af andre religiøse eller ikke-religiøse opfattelser. Religion skal være uafhængig af staten," siger Per Clausen, fungerende gruppeformand for Enhedslisten.

DF, NA og SF har tidligere erklæret sig parate til at afskaffe den omstridte paragraf, nummer 140 i straffeloven.

"Jeg mener ikke, at vi i år 2008 har brug for en paragraf, der beskytter Gud," siger Naser Khader.

Dansk Folkeparti har tidligere fremsat et forslag om at fjerne blasfemiparagraffen fra loven. Det faldt i Folketinget den 15. maj sidste år, men Pia Kjærsgaard er med på at gøre et forsøg eng:

"Vi vil gerne fremsætte det igen. På baggrund af alt det forfærdelige, der er sket på det seneste, vil det være meget fint at få en debat i folketingssalen," siger hun.

S har skiftet holdning

I 2004 var Socialdemokraterne enige. Men det er partiet ikke længere.

"Det er udmærket, at den er der, og den er på ingen måde til hinder for, at man kan føre en fri debat," siger Socialdemokraternes retspolitiske ordfører, Karen Hækkerup.

Sidst brugt i 1938

Sidst nogen blev dømt efter straffelovens paragraf 140, blasfemiparagraffen, var i 1938, hvor Østre Landsret dømte en gruppe nazister for at udbrede antisemitisk propaganda.

Selvom blasfemiparagraffen altså ikke bliver brugt så ofte, mener Karen Hækkerup, at det er "smukt", at den eksisterer.

"Vi har også regler for, hvad man skal gøre, hvis der en dag kommer et atomudslip, og det har vi jo heldigvis ikke særligt tit behov for. Der er jo nogen gange behov for, at man har nogle regler, selvom de ikke bliver anvendt specielt ofte. Det kan ikke få mit pis i kog, at det generer nogen, at den er der. Tværtimod synes jeg, at det er en smuk ting, at man har en blasfemiparagraf. Vi har stadigvæk de demokratiske rammer til at sige, hvad man vil, men der er nogle regler om, at man ikke må nedgøre folk," siger hun.

Også den retspolitiske ordfører fra De Radikale, Simon Emil Ammitzbøll, erklærer, at han personligt gerne så paragraffen slettet. Men partiets officielle holdning er stadig, at paragraffen skal bevares.

De Konservatives retspolitiske ordfører, Tom Behnke, mener, at paragraffen er med til at sørge for, at den offentlige debat foregår på et moralsk og etisk ordentligt niveau, og partiet vil ikke være med til at afskaffe loven.