TV 2 NEWS er i luften

Ulykke med S-tog i HerlevTogulykken ved Herlev blev dækket med billeder fra TV 2 NEWS' helikopter.
Foto: TV 2

Fra 1. december går TV 2s nyhedskanal i luften i mere end en forstand.

For at opfylde succeskriteriet om at være først er det en basal forudsætning og nødvendighed at kunne komme frem til brændpunkterne.

Løsningen er en helikopter, Eurocopter 120, som ikke alene kan komme først frem, men også levere billeder fra luften, blandt andet når nyhedskanalen sætter fokus på trafikken.

13. november fik TV 2s nyhedsseere og -brugere en forsmag på NEWS' flyvende muligheder, da helikopteren under en prøveproduktion kunne sendes til Herlev, hvor et S-tog og en lastbil var stødt sammen.

Herfra kunne helikopteren levere luftbilleder fra ulykkesstedet.

Ud over helikopteren får medarbejderne på TV 2 NEWS mulighed for at rykke ud med speedbåd i og omkring hovedstaden.

Brug linket i boksen til højre for at se billeder fra NEWS-helikopteren 13. november.



Annonce:

Mest sete video på TV2 News