01-12-06: 08:32 | af: camo
Koster det noget at bruge TV 2 NEWS Nyhedsagenten?
Nej - du betaler ikke noget til TV 2 for brugen. Den eneste udgift er
trafikken på nettet, der koster det samme, som hvis du bruger nettet
normalt.
Hvordan kan jeg afinstallere Nyhedsagenten igen?
Nyhedsagenten er et program, der ligger på din computer. Det fjerner du
ligesom alle andre programmer ved at vælge START - KONTROLPANEL - og
TILFØJ/FJERN PROGRAMMER - herefter vælger du programmet "TV 2 NEWS" på
listen og afinstallerer det den vej.
Er det sikkert at installere Nyhedsagenten?
Ja. Installationen sker fra en sikker server, og du får ikke virus eller
andre ondsindede ting med ned på din computer ved at downloade
Nyhedsagenten.
Hvordan kan jeg lukke Nyhedsagenten, når jeg bliver træt af opdateringer?
Hvis du ser efter i TASKBAR i nederste højre hjørne (pc) kan du se et lille
TV 2-ikon. Højreklik på ikonet og vælg "Afslut" for at lukke programmet helt
ned. Det starter automatisk op igen, når du starter computeren næste gang -
med mindre du naturligvis afinstallerer programmet helt.
Hvordan ændrer jeg størrelsen på vinduet med Nyhedsagenten?
Det kan du desværre ikke, størrelsen ligger fast og kan ikke ændres. Du kan
dog minimere vinduet eller trykke på krydset og minimere programmet helt.